Tommelise og den stakkels moder.

Under emnet Den fantastiske natur har vi hørt eventyret Tommelise af H.C.A. Vi har på forskellig vis valgt at arbejde videre med en eller flere karakterer og lave illustrationer til, som vi til sidst samler til en lille bog. Jeg har valgt Tommelises mor, som bliver ladt alene tilbage.

En stakkels moder
Sammensunket og opløst af gråd sad den stakkels moder forpint af længsel efter hendes lille datter, som var pist forsvundet. Pigen var ganske lille, fin som blomsterstøv og blød som tulipanblade og dette var der mening i, da hun var bragt til verdenen af en strålende flot tulipan.
Moderen havde ledt her og der, alle vegne, men ingen steder var den lille pige at se. Således gik dage, så uger og måneder fulgte. Moderen blev mere grå, bleg og sank sammen i hele kroppen. Folk, der gik forbi, snakkede og fortalte om den stakkels kone, som havde mistet sin datter. Udenfor forvandlede den tidligere farvestrålende blomsterhave sig til et krat. Tjønebuske tog over og omkransede huset så ingen kunne komme hverken ud eller ind. Året gik på hald, vinteren kulde efterlod alt sort i hvidt og ganske trist.
Nu begyndte onde tunger at viske om moderen. Folk fortalte, at hun var blevet en gammel heks, som kun ønskede at slå alle børn ihjel, thi hun ingen selv havde. Historien var i midlertid en ganske anden. I stuen sad den nu gamle kone, svagelig og syg at se på. Hun havde grædt og grædt, så der ikke var en eneste tåre tilbage i hende. Alt lå hensunket hen og det eneste lys der kunne anes kom fra den smukke tulipan som stadig strålede svagt trods vinterens kulde og tjørnene, som forhindrede solens stråler i at komme ind. Konen beundrede en sidste gang tulipanen og bad den, som så mange gange før, om at skaffe hende sin lille datter tilbage eller at lade hende sove og aldrig vågne igen. Derpå tog hun tulipanen. Spiste et blad af gangen, hele knoppen, stænglen, bladene og såmænd også det lille bygkorn. Herefter følte hun sig ganske utilpas og lagde sig i sin seng og faldt i søvn.

Udenfor begyndte fugle at kvidre, insekter at sværme og små spirer tittede frem. Det var fru forår, som bankede på. Træernes blade blev grønne, blomsterne strålede i tusinde af farver og tjørnen havde de fineste hvide blomster. Det var ret en fryd for øjet.
I et lille vindue, hvor en stor, grim tudse i sin tid var flygtet afsted med den lille pige, landede en dejlig svale. Den sang så vidunderligt og smukt. Sangen nåede den gamle kone, som slet ikke var en gammel kone længere. Hun lyste at sundhed og kraft. Hun havde æblerøde kinder, store blå øjne og det tidligere triste, grå hår lyste nu som glinsende silketråde, som snoede sig ned om hendes krop, og til hendes store overraskelse havde maven vokset sig ganske stor og fuld af liv.
Hun glemte aldrig sin første datter. Svalen kom hver aften sommer efter sommer og sang i hendes vindue og hun synes som ville den fortælle hende, at den lille datter havde det godt og var der hvor hun hørte hjemme.

Her under kan du se via billederne hvordan jeg har gjort.

 Med akvarel tulipanblade, knoppen, stænglen og bladene.

 Her er de materialer jeg har brugt: akvarel, lim, saks, papir og en blomsterpind.

Jeg har limet stængel og knop fast til pinden. Klippet bladene ud og sat dem fast i toppen.

... og det kom der en tulipan ud af.