Vi har arbejdet under temaet ild de sidste tre uger og afsluttede i tirsdag med et et-dags maraton, hvor vi byggede en milebrænding, milebrændte, raku- glaserede og brændte, lavede mad over bål og sang. En del af læring er efterhånden, at ting tager tid. De sidste tre uger er forsvundet og en vigtig lektie har været at være realistisk omkring hvad kan vi nå. Vi arbejder som udgangspunkt praktisk tirsdag og torsdag, så set i det lys må vi sige at have nået en del. Det har dog en betydning at onsdage er blevet inddraget og 12 timers arbejde i tirsdags. Så der er ikke noget at sige til, at der er 7 trætte kvinder, som trænger til weekend. Vi arbejder ikke de næste to uger, da der er kursus og ferie, så det vil være begrænset med indlæg.
Herunder får du nogle glimt fra dagen og du kan se mere fra ildforløbet under etiketten ild. Det er dog ikke alle forløb som er blevet udgivet endnu.
Milebrænding
Ovenpå halmen lægges keramikken med den åbne flade nedad og dækkes med først halm og så brænde op til kanten.
Tilsidst dækkes det hele med græstørv, hvor du skal sørge for at lave fem lufthuller. Her stoppes halm/hø i og der tændes op. Når ilden har fået ved og det ryger lukkes hullerne til og det hele skal stå i 18 timer.
Vi har brugt rakuler, men man kan også bruge andet ler. Fordelen ved milebrænding er, at man laver sin egen ovn, materialerne er lettilgængelige og egner sig til flere niveauer.
Ulempen er at det som i vores tilfælde ikke holdte sig igang og derfor ikke blev ordentlig sort som det skulle. Det findes der dog en løsning på. Enten at gøre det hele igen (arbejdet er ikke forgæves) eller lave en milebrænding i en gryde, som skulle være en sikker vinder, som vi har til gode.
Herunder billeder af processen.
Så var ovnen bygget, men for at time det med at den skulle åbnes dagen efter blev det halv mørkt inden det blev tændt og det gjorde det meget svært at se. Desuden skal det tilføjes, at brændende halm må medvirke til rygelunger på meget kort tid, hvis man blæser og trækker vejret ind i den efterfølgende røgsky. Dette er ikke så børnevenligt, så måske en ildpuster er værd at alliere sig med.
I den tidlige aftentime blev en milebrænding sat i gang.
Raku - glasering og brænding
Vi har drejet, støbt, brugt plade og pølseteknik, moduleret og eksperimenteret.
 |
 |
| Det tager dog lidt tid inden rakuet er rødglødende i første omgang, men så er det jo godt der er masser af andre ting som skal laves ;-) (De to dejlige damer her holder et velfortjent hvil efter at have hugget brænde til den store guldmedalje.) |
Når tingene er rødglødende sættes de over i gryder med savsmuld. Det er i dette stadium, at rakuen får sin kendetegnende krakeleringer. Tingene er meget varme og sætter straks ild til savsmuldet. Her kan man eksperimentere med at vente for at opnå endnu flere krakeleringer. Så bliver det hele dækket med savsmuld som farver leret sort og er med til at tydeliggør krakeleringerne. Det er ikke ufarligt at arbejde med rakubrænding og det kræver, efter min mening, en god portion respekt og holden tungen lige i munden. Det vil ikke egne sig til alle niveauer og alligevel er det ikke til at sige. Gasbrænderen, der brager larmende afsted og de 1000 graders varme brænder sig fast og fascinerer samtidig. Jeg kan blive afhængig af det kick det giver.
 |
| Oprindelig skulle denne flise have været blå, men den har stået lidt for lang tid i varmen og er blevet oliefarvet. Virkelig fine nuancer, men måske et andet resultat end, der lige havde været planen. Netop osse det der gør raku brænding spændende. Få sekunder kan give et helt andet udtryk og dermed kan resultatet variere meget bare i en brænding. |
Efter minimum 15 min. kan lertøjet tages op af savsmuldet og enten nedkøles direkte i vand/sne eller blot ligge til tørre. Vær dog bevidst om det er en tør græsplæne eller andet som kan gå i brand eller at pilfingre ikke brænder sig. Det kan være svært at se om alt er med eller gemmer sig i savsmuldet. Det ryger forfærdelig og jeg skal hilse og sige, at det er som om lugten trods x antal bade bliver ved med at hænge ved.
Når keramikken er nedkølet kan du bruge rens let til at fjerne sod og snavs og komme ind til den flotte glasur. Personligt en af de fedeste ting ved processen. Netop som at åbne pakker juleaften (eller bedre). Herunder er nogle af resultaterne og hvis man er så heldig at skulle på Den frie Lærerskoles Ollerupkursus er der mulighed for at se hele udstillingen i forhallen.
 |
| Olielamper. Bagerste to er et godt eksempel på at raku der har fået for høj varme og har fået en magna agtig overfladen, som jeg synes er ret dekorativ til formålet. De skulle dog have været blå. De skal have en metaltop og så skal des sættes væger i og bruges som olielamper til de sene sommeraftener. |
 |
| Et eksempel på to skåle som er taget om med sekunders mellemrum og glasuren som har artet sig vidt forskelligt. |
 |
| Drejet lysestager. Den hvide glasur er personlig favorit, da den virkelig lader krakeleringerne komme til udtryk. |
Kulstifter
Tag en masse af dine gamle dåser og klip enten friske eller tørrede grnde af i samme længde som dåsen. Sæt dem i bålets gløder og sørg for at de er godt dækket til og vupti nogle timer senere har du dine helt egen kulstifter til at tegne med.
Mad over bål og sang
Vi har jo arbejdet med ild og hvad vil være mere oplagt end at afslutte sådan en pragtfuld dag med lækkert mad over bål. Lone havde fundet på lækker grøntsagssuppe med kikærter og kokosmælk, pandebrød og kartoffelpandekager og mathilde havde skrevet en flot sang om ild. Det var den dags eventyr og oplevelser og trætte damer vendte mod køjs (en smule ildelugtende og beskidte).
Godnat og sov godt
Ingen kommentarer:
Send en kommentar