Birketræet

Jeg står i mosen, ofte ganske rank. Strækker mig mod lyset og kan faktisk blive ganske høj. Jeg befinder mig rigtig godt i Norden, i forskelligt terræn; have, skov, fjeld og mose. Akkurat her, står mig og mine rødder ganske fugtigt, altså når frosten ikke har hersket og sat sit præg på landskab og bevoksning. Her er koldt og goldt om vinteren og jeg har trukket al´ tegn på liv tilbage helt ind til min kerne og mine rødder. Men jeg nyder nu alligevel når vinden rusker i mine lemmer og sneen pakker mig ind i en tæt dyne eller når fuglene kvidre så skønt og deres legen på mine arme kilder så dejligt. Uhhh naturen er fantastisk. Det kribler indeni mig....jeg venter på snarlig tegn på vår, så energi og liv atter kan strømme ud i min krop og fylde mosen med vårgrønne blade...Ja, og måske jeg sågar i det tidlige forår vil gi´ en lille en. Når vårsaften rigtig fylder min krop. Et lille vitamin og mineral-bust af en shot. Kom glad og drik!!! Min hud kan være silkeblød, lys og fin. Den er fuld af god olier og holder mig ung at se på og den adskiller mig let genkendeligt fra mine andre brødre i skoven. Man har faktisk i tidernes morgen brugt min hud til fremstilling af små æsker og indpakning → den kan virke konserverende! Den er også god til optænding af et skønt, varmt og stemningsfuldt bål. Min kerne har en ok brandværdi. Før mine blade springer ud, fyldes mine arme med små rangler, lidt, som i sikkert kender dem fra min bror Hr. hassel. det er dem der viser min mandlighed...og sågar også min kvindelighed. Ej, men naturen er altså fantastisk.